HAMK’er vandt første afdeling af FDM DASU Classic.

 In Nyheder

Kim Frandsen og Jan Østergaard fra Horsens Automobil og Motor Klub vandt i Kim Frandsens fine VW Golf GTI, første afdeling af FDM DASU Classic generelt.

Løbet, der blev kørt Lørdag den 13. april, foregik på Fyn med start i Odense og mål i Søllinge ved Ringe. Fra Odense gik ruten til Tommerup og Årup, inden der var Pause ved Assens Bilcenter. Fra Assens gik turen gennem Svanninge bakker og Gærup Skov, som er kendt for gode rally prøver, inden målet i Søllinge ved Ringe.

Jan Østergaard siger: ”Vi var meget spændte, da det var vores første optræden sammen i expertklassen, hvor konkurrence er meget hård. Der er ikke plads til fejltagelser, hvis man vil være med i toppen. Løbet bestod af 18 sekundetaper med i alt 38 hemmelige tidskontroller. Vi havde ingen uheld og fejlkørsler, hvilket er en betingelse for et godt resultat. Tillige med kørte Kim helt suverænt, og havde kun en straf på 15,5 sekunder, hvilket er et gennemsnit på 0,4 sekund pr. kontrol. Det må siges at være flot.”

På anden pladsen kom sidste års vinder Rene og Jørgen Skjøt med 19 sekunder, og på tredje pladsen Henning og Else Friborg med 25,7 sekunder.

Næste opgave for Kim og Jan er 2. afdeling af FDM DASU Classic den 11. maj. Denne afdeling køres omkring Slagelse.

Facebook User Timeline

Close