MEDLEMS INFO

 

Nyhedsbreve 2010-1

2009-3
2009-2
2009-1 

2008-3
2008-2

2008-1

  20100318LeMans
Onsdag d. 09.06.'2010 
Opsamling ifølge tidsplan. Turen køres nonstop via Hamburg, Bremen, Munster, Køln, Liege og Paris til Le Mans. OBS! Det er kun tilladt at medbringe 1 telt pose pr. deltager. Vær opmærksom på regnvejr og lignende.
Torsdag d. 10.06.'2010
Forventet ankomst til banen mellem kl. 8.00- 9.30. Ophold i perioden er i eget telt. Efter at teltene er opstillet, er der mulighed for at se nærmere på alle boderne på inderkredsen, og senere følge den sidste træning/tidtagning fra kl. 19.00-21.00 og 22.00-24.00.
Fredag d. 11.06.'2010
Pitten åben til kl. 20.00. Som en af de få racer-baner åbner man på Le Mans pitten for publikum. Du får mulighed for komme helt tæt på racerne, se pit-mandskabet og kørerne forberede de sidste detaljer og indsnuse den helt specielle atmosfære, deri pitten. Husk kamera!
Fredag den 11.06.2010
kl. 16.30 kører busserne ind til Le
Mans by, hvor der er præsentation af
kørerne. Busserne kører retur kl. 21.30. Der
er også mulighed for at tage den lokale bus
der kører fra hovedindgangen.
Lørdag d. 12.06.2010
Morgenmad (ikke inkl.). Brug evt. formiddagen til at gå en tur på inderkredsen, hvor der er masser af hyggelige cafeer og souvenir butikker. Løbet starter ligesom sidste år kl 15.00. Under hele løbet vil der være åbent i teltet, hvor du kan mødes med dine rejsefæller og følge løbet på TV*.
Søndag d. 13.06.2010
Efter løbet vender vi ca. kl. 17.00 næsen hjem.
Mandag d. 14.06.'2010
Hjemkomst i løbet af mandag
Tilemlding til Jan Ørnhøj Jørgensen <jman1979@stofanet.dk 
20100125

 
GENERALFORSAMLING
Bestyrelsen  indkalder til generalforsamling d. 25. Januar 2010  kl. 19.30 på Børsen, Lichtenbergsgade 8, 8700 Horsens.
Dagsorden
1. Valg af dirigent.
2. Formandens beretning og herunder de af bestyrelsen nedsatte udvalg og de i § 8 stk. j nævnte udvalg samt evt. eksklusionsafgørelser iflg. § 5 stk. c.
3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab samt budget for det kommende år til godkendelse.
4. Forslag fra bestyrelsen.
5. Forslag fra medlemmerne.
6. Valg af formand eller kasserer.
7. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer.
8. Meddelelse om de iflg. § 8 stk. j valgte udvalgsformænd
9. Valg af 2 revisorer samt revisorsuppleant.10. Eventuelt.
Lovforslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være sekretæren i hænde senest den 1. januar.
Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 3 dage før dens afholdelse.

På valg:
Bestyrelse
Formand Preben Jepsen, modtager genvalg
Dorthe Ravn, modtager genvalg
Anette Lykke Jensen, modtager genvalg
Suppleant ??
Revisor:Niels Mortensen
Eigil Kjær Lauritsen

Bestyrelsen

  

20091111
 
Brat afslutning af sæsonen
Efter at have gennemført og sluttet på podiet i alle sæsonens hidtidige løb, blev det en brat og skuffende afslutning på Danish Endurance Championship 2009 for Team Low Budget og Jens Jensen.

En påkørsel, som resulterer på en tur i autoværnet, med et knækket forhjulsophæng til følge, satte en stopper for alle forhåbninger om at forsvare 3. pladsen i det samlede klassement for klasse 1 bilerne.

Efter seneste afdeling, der blev kørt for 3 uger siden, var bilen blevet udskiftet til en Peugeot 106 GTI, som i teorien skulle være en bedre bil end den hidtidige Citroen AX. Det viste den sig også at være allerede i træningen, da teamchef og medkører Steffen Larsen, hurtigt satte tider som matche tiderne, som var blevet kørt i løbet af AX'eren 4 årige liv. Og det vel at mærke, uden at have testet 106'eren før.

Jens kunne også hurtigt melde, at den føltes bedre at køre end AX'eren, men at man skulle vende sig til at træde væsentlig hårdere på bremsepedalen, før at bilen stoppede. Men den var stabil under nedbremsningerne, og det var det vigtigste.

Derfor var det med en god blanding af ro og spænding, at teamet gjorde sig klar til de 4 timers løb.

Steffen startede i bilen, og fik hurtigt kæmpet sig lidt frem i rækkerne, inden at de meget hurtigere klasse 2 og 3 biler begyndte at overhale med en omgang. Her blev der af og til mistet lidt tid til de forankørende, men det blev hurtigt indhentet igen.

Efter ca 20 minutters kørsel, opstod der dog problemer med bilen.

"Da jeg så Steffen komme kørende ned af langsiden, tænkte jeg "åh nej", men vidste på den anden side heller ikke hvad der var galt med bilen - om det var helt slut eller noget der hurtigt kunne laves" udtaler Jens Jensen

Bilen kom i pit, og Steffen meddelte at han ikke kunne skifte gear overhovedet. Herefter gik teamet igang med at undersøge området omkring gearkassen, og fandt hurtigt ud af, at gearkassen var gået delvis løs. På trods af det, gik der hurtigt nogle minutter, med at få batteriet og indsugningen m.v. pillet ud, så man kunne komme ned til gearkassen.

Efter 15 minutter i pitten, var bilen dog køreklar igen, og Steffen satte sig atter i bilen, for at genoptage løbet.

Han fandt ind i en god rytme, og får kørt nogle rigtig hurtige omgange - tider, som var identiske med den væsentlig mere kraftfulde Citroen AX'er.

Teamet havde planlagt første pitstop efter ca 1 time og 20 minutters kørsel. Men netop som Jens Jensen er ved at gøre sig klar til at skulle i bilen, sker det, der bare ikke må ske i langdistanceløb.

Ud af Audikurven bliver Steffen påkørt på venste side bagi af en klasse 2 bil. Påkørslen er så hård, at han bliver sendt rundt i et spin og ender i autoværnet på højre side af banen, med bilens venstre side.

På det tidspunkt, ved teamet stadig ikke hvor meget der er sket, men da fejebladet bevæger sig over mod uheldsstedet, og bilen derved ikke kan køre tilbage til pitten ved egen kraft,  ser det ikke for godt ud.

"Da bilen bliver fragtet tilbage til pitten, kan vi ved selvsyn konstatere, at det er slut" udtaler Jens Jensen skuffet.

Venstre forhjul er rykket af, og hele motorrummet har rykket sig mod højre på bilen - så hårdt var mødet med autoværnet. Derudover er venstre baghjørne på bilen også trykket, da det også har ramt autoværnet. Og på bagkofangeren, kan man se et stort hul, som er blevet fabrikeret af trækkrogen på konkurrents bil. Dette var også et tegn på, at det ikke bare var en let snitning, der sendte Steffen i autoværnet.

Derfor var løbet slut for Jens Jensen, inden han overhovedet nåede at komme i bilen.

"Det er ærgeligt, at jeg ikke nåede at komme i bilen i selve løbet, men kun fik kørt i træningen" siger Jens Jensen og fortsætter

"I træningen følte jeg virkelig, at bilen kørte godt, og at jeg kunne køre nogle ok omgangstider, uden at presse bilen helt vildt. Men fra den positive side, var det godt, at der kun skete materiel skade, og at Steffen har det fint efter uheldet, som altså ikke bare var en let berøring med autoværnet. Rent faktisk, er der en store buler i autoværnet, hvor bilen ramte, så det understreger kun, hvor hårdt at slaget egentlig var"

Herefter var det bare at vente i de resterende 3 timer af løbet, da der stadig var en teoretisk mulighed for en 3. plads i klassementet, hvis Jørgen Hansen i Suzuki Swift udgik af løbet, da Jens inden løbet lå 3 point foran ham i den samlede stilling.

Med 33 minutter tilbage af løbet, blev der pluselig spænding, da netop denne bil holdt parkeret i gruset. Den blev dog hurtigt blev trukket fri igen, og kunne fortsætte uden yderligere problemer, og endda vinde løbet i klasse 1. Derved var enhver chance for en 3. plads i mesterskabet forsvundet. Istedet blev det til en 4. plads i mesterskabet.

"På den ene side er jeg skuffet, men et eller andet sted også tilfreds. Dette er trods alt min debutsæson i banesport, så at opnå 4 podiepladser i sæsonen, endda allerede en podieplads i det alleførste løb, og en samlet 4. plads i mesterskabet, er stadig en meget god start. Dog kunne jeg godt have tænkt mig, at komme ud at køre også i det sidste løb, og kæmpe for min plads i mesterskabet, men sådan skulle det altså ikke gå - desværre" slutter Jens Jensen og har som en sidste kommentar:

"Jeg vil gerne sige tak til alle konkurrenterne i klasse 1 for godt og fair race mellem os igennem hele sæsonen, og håber at kunne komme tilbage i 2010, og forhåbentlig fortsætte, der hvor vi slap.

Derudover vil jeg gerne sige tak til Charlie og Steffen Larsen, som har leveret en bil, som har kunnet holde perfekt i sæsonens 4 første løb, og hvor kun udefrakommende faktorer gjorde, at vi ikke kunne afslutte sæsonen, som vi havde håbet på. Ydermere for at have hjulpet til med, at få lært alle de danske baner at kende i DEC, og for bilen og serviceringen ved 1600 challenge løbet på Ring Djursland i september."

Tjek http://www.jensenracing.dk for flere nyheder, galleri, resultater, samt slutstillingen.

20090831
Sommerfest
 
Sommer fest anno 2009
Alle klubmedlemmer, service folk, venner af klubben er velkomne.
Dato: 12/9  kl. 16.00
Sted: Sejet Bygade 31, 8700 Horsens (Dorthe´s garage)
Pris: kr 100,- i dette beløb vil der være kød vi selv griller, salat, kartofler o. lign derudover en lille overraskelse.
Drikkevarer: Købes på stedet til fair priser.
Koncept: vi mødes kl. 16.00 og spiller rundbold. krocket og stafet med forhindringer ikke at forglemme social hygge.
Tilmeldning: Dorthe 60617159 senest 7/9, send sms eller ring.
Hilsen festudvalget
Dorthe

20090614
Succesen fortsætter
 
Lørdag 6/6-2009 blev 2. afdeling af Danish Endurance Championship kørt på Padborg Park, og dette resulterede i endnu en podieplads for Jens Jensen og Team Low Budget i deres Citroen AX.

"Det er helt fantastisk at komme på 3. pladsen endnu engang, efter også at have været det i åbningsløbet på Jyllands-Ringen for 1 måned siden", udtaler Jens Jensen.

Til dette løb, havde teamet fået en anden 3. mand i bilen, Martin Pedersen, som derfor skulle have lidt ekstra køretid i bilen, for at lære denne at kende inden løbet. Det blev der fokuseret på i starten af 1. træning, hvorefter at Jens Jensen kom i bilen, og fik kørt den sidste halvdel af træningen. For Jens Jensen gjaldt det om, at få lært hvordan at bilen opførte sig på Padborg Park. Banen og bilen hver for sig, var kendt i forvejen for køreren, da han tidligere har kørt test m.v. på banen. Og på Jyllands-Ringen blev det til ca 1½ times kørsel i bilen.

Til anden træning/kvalifikation, var det Kenneth Olin og Martin Pedersen, som delte kørertiden mellem sig.

Tiderne fra de 2 tidstagninger resulterede i en startplads som nummer 6 i klassen, som dog blev forvandlet til en 5. plads, da en af konkurrenterne, ikke kunne starte løbet, pga en skade på bilen fra træningen.

Jens Jensen skulle starte løbet, ligesom på Jyllands-Ringen, og det blev et uproblematisk stint.

"Bilen kørte perfekt, så det gjaldt om at holde bilen kørende, uden at påkøre eller blive påkørt. I et 4 timers løb gælder det om at holde bilen kørende, og undgå at holde unødigt i pit", udtaler Jens Jensen.

Efter 1 time og 15 minutter, kom bilen ind til 1. af 2 obligatoriske tankstop. Dette blev samtidig udnyttet til at skifte køreren, da reglementet siger, at man først må tanke bilen, når køreren er ude af bilen. Tankstoppet skal vare 3 minutter, men indenfor den tid, er det også tilladt at fastspænde køreren efter endt tankning. Og det blev Martin Pedersen's tur til at komme i bilen.

"Jeg følte, at det havde gået ok, men ikke fremragende ude på banen", udtaler Jens Jensen. "Vi har ikke noget kommunikation mellem bilen og pitten, så jeg kendte ikke tiderne eller placeringen, men kunne kun prøve at tælle de forskellige biler, når de overhalede med 1 omgang."

"Jeg blev meget overrasket, da jeg kom ud af bilen, og fik at vide at vi lå 3'er. Og at vi endda førte med mange omgange ned til nummer 4. Men det var kun rart, at vi så havde holdt os ude af problemer gennem den første time."

Martin Pedersen holdt konstante tider, og på trods af at konkurrenterne på 4. pladsen langsomt åd sig ind på teamet, så var der stadig ca. 10 omganges forskel, da Kenneth Olin kom i bilen med ca. 1 time og 10 tilbage af løbet.

Sidste stint, blev kørt som de tidligere - holde bilen kørende og undgå sammenstød. Dog kunne Kenneth Olin efter løbet melde om lettere problemer med gearkassen, der af og til ville hoppe ud af gear.

"Det var utrolig dejligt, da bilen kørte over målstreget efter de 3 timer og 45, som dette løb varede", smilede Jens Jensen. "Slutfasen af løbet var ikke helt så nervepirrende som sidste løb, men der var selvfølgelig stadig usikkerhed på, om gearkassn kunne holde hele vejen. Men alt lykkedes, og det var utrolig rart, at køre sig på podiet for 2. gang i træk. Og så endda i det kun andet baneløb, som jeg kørte", slutter Jens Jensen

Kenneth Olin og Jens Jensen ligger nu samlet 2'er i mesterskabet, inden den lange sommerpause på 2½ måned.

Næste løb bliver kørt på Ring Djursland 29-8-2009, som efter Jyllands-Ringen bliver endnu en ny bane at lære for Jens Jensen.

"Heldigvis kender jeg bilen nu, så det kun bliver banen der skal læres", fortæller Jens Jensen. "Jeg har hørt, at det er en meget spændende bane at køre på, så jeg glæder mig utrolig meget til også at lære denne bane at kende", slutter Jens Jensen.

20090515
Biler på strøget
20090508
Fantastisk debut!

  
Det blev til en helt forygende debut til Jens Jensen. Allerførste løb gav en 3. plads sammen med Team Low Budget. Og køreren var selvfølgelig ovenud tilfreds:

"Det er en helt vild debut at få. 7 timer efter at have kørt de første omgange på Jyllandsringen - 7 timer efter at have kørt bilen for første gang, stod jeg på podiet sammen med mine medkørere. Det er simpelthen en drømmestart. Forhåbentlig kan vi fortsætte sådan hele sæsonen, men som vi også kunne se på vores konkurrenter, skal der ikke gå meget galt, før at man mister enhver chance for et topresultat. Klassen er utrolig tæt iår."

Det var første gang at Danish Endurance Championship (DEC) har kørt på Jyllandsringen, og derfor var der mange ubekendte faktorer. Hvordan skulle opsætningen på bilen være - kunne dækkene holde alle 4 timer?

Træning og kvalifikation var delt op i 2 gange 40 minutters kørsel. I første træning kørte teamejer og kører Steffen Larsen ud for at tjekke om alting var som det skulle være. Det var det ikke helt. Bilens fjedre var for bløde, men med et par småjusteringer kunne han dog køre træningen færdig, og sætte den tid som skulle ende med at blive kvalifikationstiden for bilen. I pausen mellem træningerne, blev der så skiftet fjedre på bilen, og efter et par omgange blev bilen så givet videre til de 2 nye kørere i teamet - Kenneth Olin og Jens Jensen. De fik så resten af tiden til at få kørt sig ind på bilen og banen.

I løbet blev det bestemt at Jens Jensen skulle starte ud med første stint. Taktikken blev den, ikke at gå i kamp med nogen på de første omgange og så ellers bare prøve at komme ind i en rytme. Der var en del uro i starten, og bl.a. blev starten udskudt pga en afkørsel for en af de andre deltagere.

"Der gik lige nogle omgange inden at jeg fandt rytmen, da jeg ikke havde fået så mange omgange i træningen. Men det begyndte at gå ok efter at jeg lige lærte hvordan at bilen opførte sig under nedbremsning osv. Jeg følte at det gik ok i bilen, men vidste også godt at der stadig var plads til mange små optimeringer over omgangen. Men de kom stille og roligt i løbet af de ca 70 minutter jeg var i bilen."

Teamet var det første i klasse 1 til at lave et regulært tank pitstop. Reglementet siger, at man skal stoppe og tanke mindst 2 gange i løbet, og hvert tankstop skal vare 3 minutter.

"Lige da jeg kom ud af bilen, så vore placering ikke for god ud. Umildbart lå vi 5-6 stykker i klasse 1. Men jeg var ikke klar over at de andre hold ikke havde været inde og tanke og skifte kører endnu.", udtaler Jens Jensen

Efterhånden som vi fulgte klassementet, kunne vi se at vores placering ikke var helt så dårlig som først antaget. Og efter 1. pitstop til alle biler, lå vi på en sensationel 3. plads i klassen. Fra det tidspunkt af, var det "bare" at holde bilen kørende. Undgå at holde i pit med tekniske problemer, som nogle af de andre teams døjede med.

Efter ca 2½ time af løbet var kørt, overtog Steffen Larsen bilen på en 3. plads fra Kenneth Olin. Igen faldt vi nogle pladser ned pga tankstoppet igen var før de andre i klassen. Længe lå vi så på 4. pladsen og ventede på at den sidste bil foran os i klassementet skulle ind og tanke for 2. gang. Den begyndte at køre hurtigere og hurtigere, og på et tidspunkt begyndte 3.pladsen at se ud til at være i fare. Men alligevel lykkedes det for Steffen Larsen, at få kørt nogle hurtigere omgange, inden og imens de andre var inde og tanke for sidste gang. Så var vi over 1 omgang foran 4.pladsen igen. Så burde det ikke kunne gå galt... Der blev givet tegn til Steffen, at tage det med ro og spare på materiellet.

Men de sidste 20 minutter begyndte at blive nervepirrende. Lupo Racing kom hurtigt bagfra, og hentede mange sekunder pr omgang. De havde haft nogle problemer i starten af løbet, og var derved kommet bagved os tidligt i løbet.

"Vi regnede og regnede i pitten. Ville de hente os, eller kunne vi holde dem bagved? Heldigvis kunne vi med ca 10 minutter tilbage se, at hvis Steffen kunne holde de samme omgangstider resten af løbet, ville de ikke kunne hente os. Men det var nogle meget nervøse minutter som vi gennemgik i pitten", mener Jens Jensen

Da det målflaget så endelig kom ud efter 3 timer og 40 minutter ræs, var forskellen mellem de 2 biler, der kæmpede om 3.pladsen 22 sekunder! Så fra at føre med over 1 omgange til 4.pladsen med 30 minutter tilbage, blev det en virkelig tæt og nervepirrende afslutning.

"Det var helt fantastisk da Steffen endelig kørte bilen over målstregen. 1. løb og så slutte på podiet med det samme! Det havde ingen turde håbe på. Godt nok havde jeg det som mål, at komme på podiet. Men vi skulle jo også være realistiske, og med 2 nye kørere i bilen, ville være for meget at forlange i allerførste løb. Men vi gjorde bare det som vi snakkede om inden løbet: Køre, køre køre, og lade de andre lave fejlene, mens vi forhåbentlig kunne blive på banen og fortsætte uden problemer. Men tak til konkurrenterne i klasse 1, og især Lupo Racing, som gav os kamp til stregen og sved på panden de sidste 20 minutter."

"Jeg er glad for, at resultatet kom netop den dag, hvor min personlige sponsor Piphest, var med på banen, for at promovere firmaet. Det er altid rart, at kunne vise gode resultater, og skabe overraskelser. Især at køre fra nogle spritnye biler, med vores noget ældre bil, er helt fantastisk. Så tak for et godt teamwork. Ingen lavede fejl, og alting fungerede bare som det skulle. Og så fik vi heldigvis belønning for det til sidst på dagen."

"Nu glæder jeg mig utrolig meget til næste løb i sæsonen, som køres 6/6 på Padborg Park. Banen der, kender jeg fra tidligere, og nu har jeg også fået en del kilometre i bilen. Så jeg er fortrøstningsfuld for de næste løb, og håber meget at vi kan fortsætte med de gode resultater ud, og holde 3. pladsen i mesterskabet sæsonen ud - hvis endda ikke forbedre den", slutter Jens Jensen.

Læs mere og se billeder på www.jensenracing.dk
  

20080521
Klubrallykursus

 
I samarbejde med Horsens Køretekniske Anlæg, afvikler Horsens Automobil og Motor Klub klubrallykursus.
Kurset afvikles søndag den 8. juni 2008.

Program:
9.30 – 11.00                                Teori
11.30 – til ca. 14.00                      to praktiske prøver

Du kan bare møde op, men du er velkommen til at tilmelde dig på forhånd til:
Kim Jørgensen telefon 2149 1372 eller mail kim_j@mail.tele. hvor du også kan få yderligere information.

Krav til dig og din andenkører:                      Styrthjelm.
Krav til bil:                                                 Advarselstrekant, registreringsattest og bil i rimelig stand.

Mødested Horsens Køretekniske Anlæg Islandsvej 35, 8700 Horsens

Vi ses

  

20080102
Ref. rallymøde

Referat fra årsmøde i HAMK-rallyafdelingen afholdt
12. december 2007 kl.19.00

   1. Velkommen.
Der blev budt velkommen til de 8 fremmødte

2. Formandens beretning.
Formanden afholdte en kort beretning om årets gang i rallyafdelingen.
Der er afholdt tre afdelinger i klubmesterskabet, en afdeling blev aflyst pga. manglende deltagerantal. Herudover er der afholdt to kursusarrangementer.

Der var en kort information om DM2, som HAMK skal stå for.

3. Valg af formand (Kim er villig til genvalg)
Rallyudvalget blev genvalgt og består af:
Kim Jørgensen (formand)
Lars Mathiasen (medlem)
Nis D. Larsen (medlem)
Jesper Bisted (suppleant)
 
Jan Ørnhøj (suppleant)

4. Planlægning 2008.
Det blev besluttet at afholde KM i 2008 som KM1+2 på en dato (forår) og KM3+4 på en anden dato (efterår) pga. de forholdsvis begrænsede deltagerantal ved KM løbene i 2007. Der blev herudover foreslået at afholde et kursusløb kort tid efter afviklingen af DM2, for at udnytte omtalen heraf.

5. Nye løbsplanlæggere/løbsledere?
Rallyudvalget opfordrede de fremmødte (og andre) til at være aktive og lave løb. Jo flere vi er, jo mere aktive er vi som klub og arbejdet for den enkelte er mindre. Der er tilmeldt to medlemmer til kursus til official 324.

6. Forslag fra medlemmer.
Der var ikke forslag fra medliemmerne.

7. Eventuelt.
 Alle blev opfordret til aktivt at hjælpe til til DM2 d. 31. maj.

Herefter blev der snakket lidt om de projekter, der var i gang rundt på de enkelte værksteder, samt planer for den nye sæson.
  

20071212
HAMK Rallymøde

  
Årsmøde i HAMK-rallyafdelingen
12. december 2007 kl.19.00

Dagsorden

  •                       1. Velkommen.

  •                               2. Formandels beretning.

  •                               3. Valg af formand (Kim er villig til genvalg)

  •                               4. Planlægning 2008.

  •                               5. Nye løbsplanlæggere/løbsledere?

  •                               6. Forslag fra medlemmer.

  •                               7. Eventuelt.

Mødet afholdes på Børsen, Lichtenbergsgade 10, Horsens
Mød op og gør din indflydelse gældende


20071119
Klubaften med
Jørgen Pilgaard
  
HAMK har inviteret Jørgen Pilgaard til klubaften den 19/11 på rest. Børsen i Horsens til at fortælle om sin spændende rallykarriere, og fremtidige planer.
Det koster 50 kr. at deltage incl. kaffe/the og brød.
Tilmelding til Anette på mail: anlj@safnet.dk 

20070707
HAMK Klubrallykursus
  
Klubrally kursus  den 12. juli på Køreteknisk anlæg i Horsens
Kim afholder et 2 timers klubrallykursus fra 18-20. Begrænset deltagerantal)

Kim 21 49 13 72


20070703
Putte på Nysumbanen.
Så gik turen til Yokohama Vest afd nr 2 På Nysumbanen ved Hobro.
Det var nemt at finde derop og DA vi ankom gik vi allerførst hen og kikkede ud over banen.
Det lovede godt for det ER en fin bane.
Selve prøven som skulle køres ER noget Større end den de kører Zulu Djævleræs på.
Der var 17 startende biler så der var tid og plads nok.
Putte nød at køre på hele banen.
Hun var både hele vejen rundt, ude at kikke på blomster og så lige en afstikker I botanikken så Hun fik set mere end de fleste.
Det betød ikke det vilde I det samlede resultat og DA der kun var hende I klassen fik vi guld med hjem.
Sammenlignet med de Andre var det ikke så ringe endda men vi kender hende også bedre for hvert løb.
Som et forsøg blev der til sidst kørt en challengeafdeling og det var der en god stemning for at prøve igen.
Selvom vi var langt hjemmefra fik vi ikke hjemve for Kim Jørgensen I Golfen var også med og det gik hvis godt nok og ham kunne vi følge I tiderne.
Vi havde en rigtig god dag.
Banen ER godt sat op med et pølsehus som de havde åbnet og toiletterne var også fine.
Selv skraldespande mangelde ikke.
Så stor tak til motorklubben og de frivillige der hjalp til.
Næste gang vi skal afsted ER til Boesdal ved Rødvig D 4 August.
John og Christian
Milo`s racingteam
   

LE MANS 2007
20061209
Så er der mulighed for at tage med H.A.M.K. til 24 timers Le Mans, og se hvordan de danske køre klare sig.

Der er flere ture at vælge mellem, men som erfaren Le Mans gæst vil jeg helt klart foreslå tur 1, den koster godt nok 100 kr. og en fridag mere, men det er det hele værd.

Tur 1.        Afrejse fra Danmark Onsdag D. 13/6 hjemme Mandag D. 18/6, Pris 2.248 kr.

Tur 2.        Afrejse fra Danmark Torsdag D. 14/6 hjemme Mandag D. 18/6 Pris 2.148 kr.

  •  Inkluderet  :                  1 bustur i moderne langtursbus.                                      

  •                                      1 indgangsbillet til hele Weekenden                            

  •                                      1 t-shirt                                

  •                                      1 caps                                     

  •                                      plads til telt                          

 Ikke Inkluderet  :         Forplejning.  

Telt. Kan dog købes, så det er stilt op når du ankommer. Pris 300 kr. kan Anbefales da det kan være meget svært at slå telt op på pladsen, min. 2 personer pr. telt.

 Pladsen med teltene hedder Camp Expo, og ligger kun 200 m. fra hovedindgangen, som er et centralt punkt på banen, der er ikke langt til hovedtribunen og Dunlop broen, der går bus fra hovedindgangen ud til Arnage svingene, og til Mulsanne langsiden.

På selve teltpladsen kan der købes mad og drikke både morgen, middag, og aften, der er en stor badevogn, og toiletter findes på pladsen. Der vil på et tidspunkt komme besøg i lejeren af de danske køre.

 Har du spørgsmål til dette super arrangement kan du kontakte.

 Hans Frederik Pedersen
Tlf 75687305      22846768

  


Rallymøde

20061208
Referat fra årsmøde
onsdag d. 23. november kl. 19.00 på Børsen, Lichtenbergsgade 10, Horsens

Deltagere:         13 klubmedlemmer
Agenda:

  1. Velkommen.

  2. Formandens beretning.

  3. Valg af udvalg.

  4. Planlægning 2007.

  5. Forslag fra medlemmer.

  6. Eventuelt.

Ad 1.                       Lars (LM) bød velkommen til alle. Der var en god tilslutning med 13 fremmødte.

 Ad 2.                      LM delte beretningen ud og fortalte om året der var gået. Der var en snak om den måde de 4 afdelinger af KM var blevet tilrettelagt på i 2006. Herefter kom en kort orientering Triax Rally Show 2007. LM fortalte endvidere, at han ikke genopstiller som formand til HAMK´s rallyudvalg på grund af tidsnød. Men han vil gerne være i udvalget og hjælpe til på bedste måde.

 Ad 3.                      Der blev valgt følgende medlemmer til rallyudvalget: Kim Ørnhøj Jørgensen, Lars Mathiasen, Nis D. Larsen. Som suppleanter blev valgt: 1. suppleant Jan Ørnhøj Jørgensen og som 2. suppleant Jesper Bisted. Rallyudvalget konstituerer sig selv på førstkommende møde.

 Ad 4.                      Der var en del drøftelser om, hvordan vi får nye kørere til klubben. Der var ét forslag til et Prøv Rally Arrangement på Store Bildag i Horsens 2007. Rallyudvalget vil arbejde videre på dette forslag. Joakim Holst har en kontakt til TV Syd, måske er det noget som kan bruges?

                 Der var en debat omkring det sikkerhedsmæssige og prøvernes længde. Rallyudvalget tager selv beslutning om prøvernes beskaffenhed, når der laves løb. Til Store Bildag foreslår Kim Jørgensen (KJ) at søge om at afspærre et område ved havnen. Han mener det er vigtigt at sådan et arrangement løber af stablen samme dag som Horsens afholder Store Bildag. Det kan måske trække både potentielle kørere og publikum til. Det er vi alle enige i.
                 Jan Ørnhøj Jørgensen (JØJ) foreslår, at vi bliver mere aggressive i vores PR-politik, eventuelt med annoncer i diverse aviser, opslag i haller o.s.v.
                 For at få økonomien til at løbe rundt til de små løb, vil der være et tilmeldingsgebyr på evt. 150,00 kr., beløbet skal dække forsikringer o.lign. Nis D. Larsen (NDL) tilkendegiver overfor JØJ, at vores PR skal være meget bedre til disse arrangementer. Der skal afprøves flere tiltag med annoncering evt. i forbindelse med sponsorater. LM har prøvet dette dog uden et særlig positivt resultat.
                 Når rallyudvalget har konstitueret sig, vil rallyudvalgsformanden, sammen med HAMK´s bestyrelse, sætte et punkt på dagsordenen i 2007, hvor der skal diskuteres, hvordan vi kan fremme klubbens PR overfor Horsens og omegn. Der var en god debat omkring både PR for klubben og Prøv Rally Arrangementer i 2007.

 Ad 5.                       Ovenstående punkt tages med som forslag.

                 Preben Jepsen (PJ) gennemgik kort diverse ændringer i rallyreglementet 2007, som ligger til behandling på repræsentantskabsmødet d. 25. november i Brøndby. Heri blandt måden at få udstedt licens på efter 1. januar 2007. PJ vil give et lille sammenfattet referat fra repræsentantskabsmødet på klubbens generalforsamling d. 29. januar 2007. Der kom en opfordring til, at alle oplyser deres e-mailadresser eller mobiltelefonnumre til klubben, idet denne kan bruges som en lille reminder der bliver sendt ud til alle, f.eks. i forbindelse med indkaldelse til årsmøde og generalforsamling, eller når der skal køres KM i klubregi. Det vil få flere til at møde op, hvis man lige bliver husket på datoen. JØJ foreslå at alle bliver tilmeldt et nyhedsbrev på vores hjemmeside via et link. NDL foreslår at medlemmerne tilmeldes en ”popup” på vores hjemmeside, der vil huske alle, der går på hjemmesiden, på, at der f.eks. køres KM i weekenden. Dette vil blive taget op på et bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen.

                 Der kom et forslag til at alle nye kørere skulle kunne deltage i det første løb gratis, både som 1 og 2. kører. Er det bedre med en stor sponsor? Evt. T.Hansen? Hvem er vores målgruppe? Der var en debat på, hvor store vores KM´er skal/bør være. Jo større et løb er, jo flere penge skal betales til DASU. Er det rimeligt? Et åbent klubløb koster ca. 1.000 kr. i forsikring til DASU. Er det dyrt, set i forhold til, hvor stor skade der kan forvoldes? Skal der være evaluering, som LM tidligere har gjort det, efter hvert KM? Hvad siger kørerne?. Disse og mange andre spørgsmål vil blive diskuteret i rallyudvalget. Formanden vil herefter underrette bestyrelsen.

                Herefter takkede LM for en god debat til alle de fremmødte.

Ref: Anette

   
 
   
20060130 Generalforsamling i HAMK den 30. januar 2006